Restaurering af rokokko fajancefliser i Amaliegade 25 København

Amaliegade 25 blev opført i 1755-57 af hofbygmester Lauritz de Thurah (1706-1759). Bygningen, der ligger midt i Frederiksstaden, er opført i barok stil, og det herskabelige hus har en lang historie. I 1782 købte enkedronning Juliane Marie (1729-1796) bygningen, og fra 1783 til 1910 husede Amaliegade 25 først Fødselsstiftelsen og senere Plejestiftelsen for Det Kongelige Frederiks Hospital (i dag Kunstindustrimuseet). I 1922 overtog Indenrigsministeriet bygningen, og den blev indrettet til kontorer. Siden 1973 har Ankestyrelsen, der hører under velfærdsministeriet, haft til huse i bygningen.

Siden sin opførelse i midten af 1700-tallet, har bygningens indre gennemgået store forandringer. I bygningens trapperum, der i dag indeholder Ankestyrelsens reception, er en del af bygningens tidlige udsmykning bevaret. Udsmykningen består af fajancefliser, der er opsat i trapperummets overvægsfelter. På rummets for- og bagvæg har der oprindeligt siddet vægmalerier i felterne mellem fliserne. Der findes to flisetyper i rummet - 456 hvide og 8 polykrome. Begge flisetyper er relieffliser med forhøjet kant og hjørnestjerner. De hvide flisers glasur varierer meget i nuance fra de lyse kolde blå og grå nuancer til de mere varme gule, brune og rosa nuancer. Flisernes midtmotiv forestiller forskellige blomster og fugle. Ud fra flisernes ikonografi skønnes det, at de stammer fra midten af 1700-tallet. En litteraturundersøgelse viser, at de hvide fliser er produceret på fajancefabrikken i St. Kongensgade, København, mens de polykrome fliser er produceret på Kastrup Værk. Amaliegade 25 blev fredet i 1918.

Inden konserveringen og restaureringen af fliserne blev påbegyndt, var selve fliserne i en relativ god bevaringstilstand, Der sås dog mange ældre skader i flisernes overflade, særligt på kanterne og på hjørnestjernerne. Skaderne var både i form af afslag i glasuren og større skader i lerkernen. Fugemørtlen var derimod overalt i stærkt forfald. Fugematerialet var misfarvet i overfladen og fremstod som en mørk kontrast til de lyse monokrome fliser. Fugen lå mange steder over niveau, og enkelte steder manglede fugen helt eller var meget porøs og ustabil. Dette medførte, at enkelte fliser sad løse, da de havde sluppet den bagvedliggende puds og kun var fikseret af fugen. Mellem fliserne og panelerne var der ilagt en silikonefuge, der ligesom fugemørtlen var stærkt misfarvet på grund af overfladesnavs. På flisernes overflade sås der ligeledes en synlig belægning af overfladesnavs. Dette både i form af støv, snavs og misfarvet silikone og fugemørtel, der var smurt ud på flisen.

Ved restaureringsarbejdets start, fjernede i første omgang den meget misfarvede fugemørtel i alle fugerne, og der blev derefter ilagt en ny hvid fugemørtel. I de områder hvor der var hulrum mellem fliser og det bagvedliggende murværk, blev mørtlen, så vidt muligt, også presset ind under flisen, for dermed at sikre fliserne. Fliserne blev derefter renset med et opløsningsmiddel og efterrenset med vand. Områder hvor der lå et tykt lag snavs i hulrum, eller hvor der lå silikonefuge på overfladen, blev efterrenset med træspartler. Generelt blev områder med brud på fliserne ikke genopbygget. Ved nogle områder - såsom ved kanter og ved hjørnestjerner - valgte man dog at genopbygge de manglende dele, da disse brud virkede meget forstyrrende for øjet. Disse genopbyggede dele blev afslutningsvist bemalet i samme farve og glans som de omkringliggende fliser.
Konserveringen og restaureringen af fliserne har sikret, at fliserne kan bevares og opleves i deres nuværende placering mange år frem i tiden.

Undersøgelse, restaurering og dokumentation af fajancefliserne i Amaliegade 25 blev påbegyndt i 2007 og afsluttet i 2008. Projektet er gennemført af BO KIERKEGAARD ApS for Slots og Ejendomsstyrelsen.

Figur 1
Trapperum efter restaurering af vægfliser

Figur 2
Trapperum før restaurering af vægfliser

Figur 3
Detalje af fliser før restaurering

Figur 4
Fliser før restaurering. På billedet ses snavs og misfarvet silikone på og mellem fliserne.

Figur 5
Monokrom flise efter restaurering

Figur 6
Polykrom fliser efter restaurering

Page: 1