Farvearkæologisk undersøgelse af Herkulespavillonen i Kongens Have


Herkulespavillonen i Kongens Have København, er i den udformning der ses i dag, tegnet af hofbygmester C.F. Harsdoff (1735-1799) i 1773 og opført i nyklassicistisk stil. Pavillonen blev fredet i 1918.

Undersøgelsen af Herkulespavillonens vinduer, hovedgesims og frise blev undersøgt forud for restaureringen af pavillionen i 2006 i anledningen af Renæssance 2006.

Den farvearkæologiske undersøgelse blev gennemført ved indsamling og analyse af farveprøver. Farveudtrykket for bemalingsperioder blev aflæst på digitale optagelser af prøvernes tværsnit og dokumenteret ved nærmeste indeksnummer i Natural Colour System (NCS).

Der blev ikke fundet klare tegn på en fælles bemalingshistorie for de undersøgte bygningsdele. Hovedgesims og frise har båret samme bemaling. Pavillonens vinduesrammer havde forskellig bemalingshistorie fra facade til facade.

Den farvearkæologiske undersøgelse blev udført af BO KIERKEGAARD ApS for Kulturstyrelsen.


Mere detaljeret om undersøgelsen:
Farvearkæologisk undersøgelse af vinduer, hovedgesims og frise på Herkulespavillonen i Kongens Have
Herkulespavillonen i Kongens Have ligger for enden af Kavalergangen, der er en af lysthavens gamle akser. Pavillonen er tegnet af hofbygmester C.F. Harsdoff (1735-1799) i 1773 i nyklassicistisk stil. Pavillonen er bygget på samme sted, som Christian IV (1577-1648) opførte sit Blå Lysthus i begyndelsen af 1600-tallet i forbindelse med opførelsen af Rosenborg Slot. I 1671, året efter Christian V (1646-1699) var kommet til magten, lod denne imidlertid pavillonen ombygge til eremitage, der skulle fungere som spisested for kongefamilien og dennes gæster. Omkring 1710, efter opførelsen af Frederiksberg Slot, var Rosenborgs tid som kongebolig imidlertid næsten forbi, og eremitagen, haven og dennes skulpturer begyndte gradvist at forfalde. I 1772 gennemgik en kommission kritisk havens inventar, hvor kun ganske få værker blev fundet bevaringsværdige, herunder eremitagen og skulpturen “Hekules og Løven” af den florentinske billedhugger Giovanni Baratta (1735-1799). En nyhugget kopi af “Herkules og Løven” står idag placeret i Herkulespavillonens niche ud mod Kavalergangen. Efter Kongens Have blev åbnet for offentligheden i slutningen af 1700-tallet, har pavillonen fungeret som skiftevis traktørsted, bolig og nu kulturcafé.

I 2006 blev der udført en farvearkæologisk undersøgelse af Herkulespavillonens vinduer, hovedgesims og frise. Det var undersøgelsens målsætning at påvise de ældste bemalinger på hovedgesimsen og den underliggende frise, samt udvendigt på facadens vinduer.

Den farvearkæologiske undersøgelse blev gennemført ved indsamling og analyse af farveprøver under mikroskop. Farveudtrykket for bemalingsperioder blev aflæst på digitale optagelser af prøvernes tværsnit og dokumenteret ved nærmeste indeksnummer i Natural Colour System (NCS).

Undersøgelse af farveprøver udtaget fra hovedgesimsen og frisen afslørede, at bemalingen hér udgøres af fem perioder. De blev alle bedømt til at være udført i oliemaling. I alle påviste bemalingsperioder har frisen og gesimsen båret samme bemaling. I den ældste periode har frisen og gesimsen båret en lys rød kulør, der antages at referere til en sandstensfarve. Kassettereliefferne, der er skåret i træ, har dog oprindeligt været malet i en varm grå farvetone.

I undersøgelsen på pavillonens vinduer blev der ikke fundet klare tegn på en fælles bemalingshistorie. På vinduerne i østfacaden blev der påvist 12 bemalingsperioder på vinduesrammen, hvoraf den ældste periode er en lys grå oliefarve med et overliggende delvist transparent lag. Alle vinduets øvrige bemalingsperioder fremstår ligeledes lyse. På vinduerne i sydfacaden blev der fundet to hovedperioder, hvor den ældste hovedperiode udgøres af mørke grønbrune kulører, og den yngste periode udgøres af hvide kulører. Der blev påvist i alt 11 bemalingsperioder, der med stor sandsynlighed udgør hele vinduets bemalingshistorie. På vinduerne i nordfacaden blev der alene fundet fragmenter af et ældre gråt oliefarvelag, hvorpå der lå tre yngre bemalingsperioder, alle i lyse farvenuancer.

Den farvearkæologiske undersøgelse blev anvendt i forbindelse med restaureringen af pavillonen i 2006, hvilket skete i anledning af Renæssance 2006.

Den farvearkæologiske undersøgelse af Hercules pavillonen blev påbegyndt og afsluttet i 2006. Undersøgelsen blev udført af BO KIERKEGAARD ApS for Kulturstyrelsen.

Figur 1
Proveniens af farveprøver fra hovedgesims og frise

Figur 2
Tværsnit af farveprøver fra vinduesrammer

Figur 3
Tværsnit af prøver fra gesims

Figur 4
1. bemalingsperiode på undersøgte områder

Figur 5
Tværsnit af farveprøve fra gesimsen med
lys rød blyholdig 1. bemalingsperiode.

Page: 1