Restaurering af billedkunst i Stærekassen

Stærekassen (ny scene) blev indviet i 1931. Bygningen er tegnet af arkitekten Holger Alfred Jacobsen (1876-1960). Stærekassen er rigt udsmykket i Art Deco stil og rummer en stor mængde billedkunst af danske kunstnere. Bygningen har en stor kulturhistorisk betydning og både inde og ude besidder teateret stor arkitektonisk og kunstnerisk værdi og autenticitet. Stærekassen blev fredet i 1995.

Bevaring af Stærekassens billedkunst og stukmarmorvægge, blev i perioden 2000 til 2002 udført af BO KIERKEGAARD ApS for Det Kongelige Teater ved Erik Møllers Tegnestue.

Læs mere herunder:
Siden 1748 har det Kongelige Teater haft til huse på Kongens Nytorv i København. I 1849 overtog Staten driften af teatret, der indtil da havde været kongens teater med offentlig adgang for byens borgere. Det Kongelige Teater, der tidligere havde haft monopol på teaterdriften i København, havde på daværende tidspunkt svært ved at konkurrere med de nye folkelige scener, som hastigt skød frem, og teatret på Kongens Nytorv fremstod nedslidt og utidssvarende. Løsningen på problemet blev en helt ny teaterbygning, der blev opført umiddelbart ved siden af det eksisterende teater. Det nye teater blev tegnet af arkitekterne Jens Vilhelm Dahlerup (1836- 1907) og Ove Petersen (1830-1892), og indvielsen, af hvad vi i dag kalder Gamle Scene, fandt sted i 1874. I det nyopførte teater fik operaen og balletten til huse. Gamle Scene var imidlertid en bygning, der på grund sine dimensioner ikke egnede sig til taledrama, hvorfor et andet hus til skuespil var nødvendigt. Resultatet blev Stærekassen (Ny Scene), der blev indviet i 1931. Opførelsen af Stærekassen blev imidlertid alt andet end et problemfrit byggeri, og arkitekten Holger Alfred Jacobsen (1876-1960) måtte finde sig i udtalelser om bygningen som "uhyret" og "En skændsel mod Kongens Nytorv og en anden kunstners værk - Det Kongelige Teater!". Teatret er bygget vinkelret på Gamle Scene, og over Tordenskjoldsgade hænger den tårnagtige scenebygning, hvorunder man kan nyde Ejnar Nielsens (1872-1956) markante mosaikudsmykning, hvis figurkompositioner gengiver flere af tidens berømte mænd samt arbejdende folk, der hører radio. Mosaikken refererer til radiofonien, der havde radiostudier i Stærekassen fra 1931-41. Stærekassen blev fredet i 1995.
I dag består Det Kongelige Teater af ni scener, hvoraf Stærekassen ikke længere er en af de fast benyttede scener. Teatret har dog stadig stor kulturhistorisk betydning og både inde og ude besidder teateret stor arkitektonisk og kunstnerisk værdi og autenticitet.

Stærekassen er rigt udsmykket i Art Deco stil og rummer en stor mængde billedkunst af danske kunstnere. I kuplen i trapperummet over monumentaltrappen har maleren Harald Hansen (1890- 1967) malet et maleri i fresco-teknik. Motivet er havet med Neptun bag sit spand, og Venus der stiger op af havet med tritoner i sit følge. På væggen ved begyndelsen af det store trapperum har Jean Gauguin (1881-1961) på grundlag af Holger Alfred Jacobsens (1876-1960) skitse udført et stort skulpturarbejde i polykromt marmor med titlen: "Radioens gang over jordkloden". På undersiden af trappeløbene ses 30 malerifelter med himmelmotiver og figurer. Malerierne, der fortrinsvis er oliemaleri på lærred, er udført af 15 af samtidens vigtigste kunstnere. Når man træder ind i tilskuerrummet, imponeres man af det smukke gipsloft, der er udformet som en palmet/muslingeskal. Loftet er udført af billedhuggeren Aage Nielsen Edwin (1898-1985) efter tegning af Holger Alfred Jacobsen. I loftet over de indbyggede loger findes otte loftsmalerier forestillende Digtekunsten, Skuespilkunsten, Musikken og Dansen samt fire byprospekter. Under de øverste fire malerier ses igen symbolerne for Digterkunsten, Skuespillet, Musikken og Dansen. Symbolerne er udført i polykromt marmor. I trapperummet er alle vægge udført i stukgips/marmorgips i to pigmentindfarvede lag, hvilket giver trapperummet et meget elegant men også monumentalt udtryk.

I årene 2000 til 2002 udført BO KIERKEGAARD ApS en række undersøgelser efterfulgt af tiltag der sikrede bevaring og fortsat anvendelse af Stærekassens store mængde billedkunst og stukmarmorerede vægge i mange farver.
Til overfladerensning af væggenes mange kvadratmeter stukmarmor blev udviklet et særlig rensemiddel med betegnelsen RG 37.



Figur 1
Freskomaleri i forhallens kuppel efter restaurering

Figur 2
Ejnar Nielsens store mosaik i buegangen under restaurering

Figur 3
Farvearkæologisk undersøgelse af loftets stuk

Figur 4
Overfladerensning af oliemaleri på lærred i trappeløbet

Figur 5
Tværsnit af farvet stukmarmor med markering af stratgrafi

Page: 1