Restaureringen af Thorvaldsens Museums loftfresker

Thorvaldsens Museum blev opført i 1839-1848 som Danmarks første museumsbygning. Museet, der huser Thorvaldsens værker samt Thorvaldsens kunstsamling, blev tegnet af arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll (1800-1856).
Bindesbøll var stærkt inspireret af antikkens græske, ægyptiske og romerske arkitektur, herunder de farverigt udsmykkede bygninger i Pompeji og Herkulanum
Han ønskede derfor i bogstavelig forstand at genskabe et hus fra antikken, og derfor blev lofterne først og fremmest udsmykkede i ”pompejansk” stil, dvs. inspireret af den udsmykning, som man fandt i antikke romerske huse i Pompeji (der blev udgravet fra 1748), Herculanum (der blev udgravet fra 1738) og i de bevarede lofter i de antikke ruiner i Rom (f.eks. kejser Neros Palads). I en række store bogværker med illustrationer af de antikke dekorationer, ofte i håndkolorerede kobberstik, kunne Bindesbøll og de deltagende kunstnere se gengivelser af kompositioner, mønstre og detaljer i de antikke bygninger. Og i mange tilfælde er motiverne i Thorvaldsens Museums lofter direkte kopieret herfra. De udsmykkede hvælvede lofter i museet dækker et areal på mere end 4.000 kvadratmeter og er blandt de største sammenhængende udsmykningsarbejder af denne type i Europa. Alle lofter i stueetagen og på 1. sal er bemalede, i alt mere end 40 rum, tillige med korridorerne og trapperummet.

Udsmykningen af lofterne på Thorvaldsens Museum blev udført af et hold på over 40 fortrinsvis yngre kunstnere, der talte både malere, billedhuggere og stukkatører. Mange af dem var stadig elever på Kunstakademiet i København, mens de arbejdede på museet. Lofterne i de enkelte rum blev altid udført af flere kunstnere, der havde hver deres speciale. Én af den danske guldalderkunsts største navne, maleren Christen Købke (1810-1848), deltog også i udsmykningen.

Museets dekorerede lofter er både udført "al fresco" (dvs. farverne males ind i et vådt pudslag), og "al secco" (maling på et tørt pudslag), samt støbte kalkstuk-udsmykningsdele og frit modellerede relieffer og detaljer i kalkpuds.
Igennem Thorvaldsens Museums over 160-årige historie har der naturligvis været udført større og mindre restaureringer på mange af lofterne. Ved en gennemgribende restaurering i 1930’erne blev store dele af lofterne opmalet.

Restaureringen er påbegyndt I 2010 og forventes afsluttet i marts 2014. Den har to hovedmål. Dels at sikre lofternes bevaring for eftertiden, og dels at bringe dem i en tilstand hvor freskernes oprindelige raffinerede og æstetiske udtryk lader sig aflæse i dag. Det er grundlæggende for denne målsætning, at bevaring, og ikke fornyelse, har været bærende for de gennemførte indgreb.

Den omfattende restaurering og dokumentation af Thorvaldsens Museums loftfresker er muliggjort ved en stor donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, samt ved en særbevilling fra Københavns Kommune.

Opgaven er udført af BO KIERKEGAARD ApS for Thorvaldsens Museum. Undersøgelsesresultater, skadestilstand og gennemførte behandlinger bliver detaljeret dokumenteret ved grafisk, fotografisk og skriftlig dokumentation. Disse er samlet i årsrapporter, hvoraf 2010, 2011 og 2012 afsluttet. Den samlede restaurering af loftfreskerne forventes publiceret i slutningen af 2014.

Figur 1
Rum 6 efter konservering og restaurering

Figur 2
Rum 20 efter restaurering og konservering

Figur 3
Tørafrensning. Den lyse firkant viser et områder, der er blevet afrenset med rensesvamp.

Figur 4
Vådafrensning af det blå loft i korridoren.

Figur 5
Komplettering af revne.

Figur 6
Fastlægning af løst farvelag.

Page: 1 2 3